Sundt nøddebrud med is

Jeg fik denne opskrift af en veninde, som havde lavet den til en venindekomsammen. Den er yderst simpel, let at lave og med få ingredienser, men samtidig vildt lækker og kun en smule syndig. Der er ikke tilsat sukker, men kagen er naturligt sødet af kanel, tørrede morbær, chokolade og abrikoser. Jeg har lavet den mange gange, men har dog erstattet den oprindelige frosting med en fedtfattig sorbetis for at gøre den lidt mere festlig.


- 50 gr. hasselnødder
- 50 gr. Mandler
- 25 gr. Sesamfrø
- 25 gr. Abrikoser
- 25 gr. Morbær
- 1 æg
- 1 tsk. Kanel
- Eventuelt 50 gr. Mørk chokolade.
- Instruktioner
- Start med at riste hasselnødderne på en varm pande uden fedtstof i 15 minutter. Varmen gør, at den søde nøddesmag træder frem. Du kan nulre skallen af, hvis du foretrækker nødderne uden, ellers plejer det meste at falde af, når du hakker dem fint. Hak ligeledes abrikoserne, mandlerne, morbær og eventuelt chokolade og bland det sammen i en skål. Beklæd en lille rugbrødsform med bagepapir, eller brug en muffinform smurt med lidt fedtstof. Fordel dejen heri.
- Bag kagen på 170 grader i omkring 25 minutter, og lad den køle af, før du spiser den.
Sidst jeg lavede kagen til en hyggeaften med kæresten, serverede jeg sorbetis til. Jeg har egentlig aldrig været særlig stor fan af sorbet is, men min kæreste havde fået et farligt gavekort af hans bror, på ikke mindre end 500 kr. til Paradis is. Normalvis bestiller jeg altid varianter af chokoladeis, men jeg følte ikke rigtig, at jeg kunne tillade mig en helt boks med chokolade, så i stedet valgte jeg med fornuften og afprøvede et par af deres sorbet varianter. Jeg blev positivt overrasket over især deres appelsin og champagnesorbet, som kom til at akkompagnere min nybagte nøddebrud kage, der var blevet kold efter gåturen forbi Paradis is. Nødder, chokoladen og det tørrede frugt kan godt blive liige lidt sødt, og sorbetisen gav desserten et syrligt strejf. Det var super lækkert og kan kun anbefales. Skal kagen serveres til en speciel lejlighed, kan den pyntes med strejf af smeltet chokolade, mynteblade på toppen og en kugle is ved siden af.
Maria fra En verden af kunst
June 9, 2016
Uhm det ser godt ud, lækkert både som dessert og en lille aftenhygger 🙂
Det må jeg prøve at lave. Tak for inspirationen og du må have en skøn dag.
admin
June 11, 2016
Hej Maria
Håber den smagte/smager godt 🙂
Det passer perfekt ind, sådan en dejlig lørdag aften 😉