Tæt på at være verdens bedste pizzasnegle

Bagning | March 25, 2016 | By

Pizzasnegle er en god bageopfindelse. Så god, at når du først har bagt dem en gang, bliver de nærmest fast inventar i dit hjem. Især børn er vilde med pizzasnegle, men de voksne viger nu heller ikke tilbage for at nuppe et par pizzasnegle i hånden, hvis de står på bordet. De er ikke til at stå for. De smager nemlig lige så godt, som de dufter og ser ud.

Pizzasnegle er populære

Pizzasnegle er velegnet til mange lejligheder. Til at stille den hurtige sult derhjemme. Til en børnefødselsdag. Mens du er på farten. Til en hyggelig skovtur. Til madpakken. Og mange, mange andre lejligheder. Det er dig, der bestemmer, hvor de skønne pizzasnegle nydes henne. Bag dem og put dem i fryseren. Så har du altid lækre pizzasnegle lige ved hånden. De er altid som friskbagte og kan nydes både kolde og lune.

En ny favorit

Med denne opskrift er vi sikre på, at du har fundet en ny favorit. Bløde, luftige og lækre pizzasnegle – hver gang. Du vælger selv, hvilket fyld du vil have på. Der er frit valg på alle hylder. Vi har givet dig et eksempel på, hvad du kan putte på, men de mange andre lækkerier vil også give dig velsmagende pizzasnegle. Opskriften er simpel at følge, så overvej at gøre bagningen til en familieaktivitet. Dejen er nem at lave og nem at arbejde med. Små børnehænder kan uden problemer være med til at ælte, rulle og skære. Børnene vil elske, hvis du spørger, om de vil være med.

Pizzasnegle - dej
Med denne opskrift er vi sikre på, at du har fundet en ny favorit. Bløde, luftige og lækre pizzasnegle – hver gang
Write a review
Print
Ingredients
  1. 25 g gær
  2. 2 dl lunken vand
  3. 2 spsk. olie
  4. ½ tsk. salt
  5. 5 dl pizzamel
Instructions
  1. 1. Smuldr gæren i en stor skål
  2. 2. Kom vandet i skålen. Rør.
  3. 3. Kom olie og salt i skålen og rør igen.
  4. 4. Kom melet i lidt efter lidt. Slå og ælt dejen godt. Ælt den færdig på bordet.
  5. 5. Lad den hæve i 30 minutter.
  6. 6. Rul derefter dejen ud til en firkant.
Sundmums http://sundmums.dk/
Pizzasnegle - fyld
Write a review
Print
Ingredients
  1. 1-2 dl tomatpuré
  2. ½ lille løg
  3. 150 g kogte skinkestrimler
  4. 2 ½ dl revet ost
  5. 1 tsk. oregano
Instructions
  1. Pil løget og riv det. Bland det sammen med tomatpuréen. Rør godt sammen.
  2. Hæld tomatpuréen på dejen og smør det ud.
  3. Fordel skinken over hele dejen.
  4. Drys ost og oregano på.
  5. Rul dejen sammen til en pølse. Skær den i 12 skiver.
  6. Læg pizzasneglene på bagepladen.
  7. Lad dem hæve i 20 minutter med et viskestykke over.
  8. Bag de dejlige pizzasnegle i 12-15 minutter.
Notes
  1. 1. Læg bagepapir på en bageplade, så den er klar til brug.
  2. 2. Tænd ovnen på 200°.
Sundmums http://sundmums.dk/
 

 

Comments

  1. Leave a Reply

    Mia
    October 23, 2018

    Nu har vi prøvet sneglene og kan kun sige at de er fantastiske.

Leave a Comment

You can use these HTML tags:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>