Fødselsdagslagkage med Peter Plys

Bagning, Kager | September 22, 2016 | By

Da jeg er lidt af et kageøre, som I måske har bemærket, havde jeg lovet at forsøge mig med en ny opskrift til en vens søns børnefødselsdag. Jeg har egentlig aldrig lavet store fødselsdagskager som lagkager før, derudover er det en af de første gange, jeg prøver at lave kage med glasur af fondant. Jeg har altid syntes, det var lidt at snyde, når man bruger fondant, da man regner med, at det er marcipan. Ikke desto mindre er det en smart opfindelse, når man skal lave en fantasifuld kage, fordi det er nemt at arbejde med.

Jeg havde en ambition om at lave en kage med Peter Plys, eftersom det er Daniels (sønnen) ynglings tegnefilm, så jeg fandt en meget simpel opskrift på en lagkage fra et dameblad, som jeg brugte til selve kagen. Herefter blev jeg inspireret til det visuelle look via lidt fotoresearch på google og ved hjælp af nogle Peter Plys Wallstickers, som jeg havde taget billede af hos min veninde.

Så kagen endte med at se nogenlunde sådan her ud:

peter-plys-kage

Til denne kage brugte jeg 6 lagkagebunde – 3 til hver kage. Imellem disse kom der en chokoladetrøffelcreme bestående af chokolade og flødeskum – lagt sammen med friske jordbær og brombær. Den er smurt op med trøffelcreme, hvorefter der er blevet lagt fondant ovenpå.

lagkagebunde
Write a review
Print
Ingredienser til lagkagebunde
  1. Til 3 lagkagebunde a 20 cm. I diameter)
  2. 3 æg
  3. 125 gr. Sukker
  4. 50 gr. Hvedemel
  5. 50 Gr. Kartoffelmel
  6. ¾ tsk. Bagepulver
Instructions
  1. Pisk æg og sukker sammen til en let og luftig masse. Herefter blander du mel og kartoffelmel i dejen. Smør en springform på ca. 20 cm. og drys med mel. Hæld dejen i, og bag lagkagebunden nederst i ovnen i 30 min. på 175 grader. Tjek kagens fasthed med en gaffel. Når kagen er færdig, skal den afkøles helt, før du skærer den i 3 lag.
Sundmums http://sundmums.dk/
Lagkagecreme
Write a review
Print
Ingredienser til lagkagecreme
  1. 175 gr. Mørk chokolade
  2. 4 dl Piskefløde
  3. 4 dl jordbær plus eventuelt brombær
Fremgangsmåde
  1. Kog en dl. fløde op, før du brækker chokoladen i. Herefter rører du indtil massen er tyktflydende.
  2. Du pisker den resterende fløde til skum, hvorefter du blander ¾ del trøffelcreme langsomt i.
  3. Herefter samler du lagkagen ved at lægge skiftevis kagebund, trøffelcreme og jordbær/brombær i, hvorefter du til sidst smører den op med det resterende trøffelcreme.
  4. Til at dække kagen med, brugte jeg bakels/Pettenice sugarpaste, og til figurerne brugte jeg wilton fondant.
Sundmums http://sundmums.dk/
Bordet var dækket med Peter Plys dug, og til at spise af, havde værtsparret investeret i de sødeste tallerkner med grise på, der til en forveksling mindede om Grisling, så hele temaet var enormt gennemført.

Jeg må indrømme, at jeg fik blod på tanden til at forsøge mig med flere kager i samme dur, så der er kun at sige; To be continued…

Comments

Be the first to comment.

Leave a Comment

You can use these HTML tags:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>