Lime cheesecake

Lækker, luftig, lystfuld. Det er lime cheesecake
En cheesecake med lime er perfekt til desserten eller til kaffebordet om eftermiddagen. Et godt alternativ, der skiller sig ud fra mængden i forhold til den klassiske chokoladekage eller småkage. Udvendigt fremstår lime cheesecaken indbydende med sine farver, form og sin dejlige friskhed. Og når du skærer et stykke, bliver du heller ikke skuffet over det indvendige. Denne cheesecake med lime er fyldt med masser af skøn flødeostecreme, der er med til at understrege en lækkerhed i særklasse, når det gælder kage. Lime cheesecake er altså til dig og dine gæster, der ønsker lidt mere af alt det lækre.
En anden lækker opskrift med ost, som vi synes I skal prøve, er denne lære gulerodskage med kanel. Der er ligeså et lækkert lag af himmelsk ost på toppen – udover en lækker kanelsmag.
Standarden er sat
Det er ikke uden grund, at en lime cheesecake bliver mere og mere populær hos danskerne. Den er lig med fantastisk smag og en flot æstetik. Sammen er det med til at skabe en særlig kage, du sent vil glemme. Så tag og spring ud i det. Den er nem at lave, og både nybegyndere og øvede hjemmebagere kan sagtens være med. Tag opskriften på denne lime cheesecake frem og find ingredienserne – og så er du i gang! Inden længe vil du dufte til og kigge på en lækkerbisken til en cheesecake med lime.


- 8-10 personer
- Kageform
- Høj lime cheesecake – springform på 18 cm i diameter
- Lav lime cheesecake – springform på 22 cm i diameter
- Pynt
- Skallen af limefrugten
- Kiksebund
- 250 g Digestive kiks (18 stk.)
- 100 g usaltet smør
- Flødeostecreme
- 5 blade husblas
- 500 g flødeost naturel
- 2 ½ dl fløde
- 60 g flormelis +3 spsk.
- 1 pasteuriseret æggehvide
- 1 spsk. vanillesukker
- 1 lime
- Beklæd springformen med bagepapir, så det passer med formen. Smelt smørret i en gryde på kogepladen eller i en skål i mikrobølgeovnen. Knæk kiksene i mindre stykker og kom dem i en plasticpose. Knus dem med hænderne eller en kagerulle, indtil de er som ganske fint rasp. Rør de knuste kiks og det smeltede smør godt sammen. Blandingen skal være fugtig, ikke tør. Tryk derefter blandingen ud i bunden af springformen, så den har en lige tykkelse over det hele. Lad den køle ned et koldt sted i ca. 30 minutter. Gerne i køleskabet.
- Hæld koldt vand i en skål og udblød de 5 blade husblas i ca. 5-10 minutter. Pisk fløden til en let creme. Tilsæt de 3 spsk. flormelis lidt ad gangen under piskningen. Cremen sættes i køleskabet. Vask dernæst limefrugten og riv skallen på en tallerken. Del så limefrugten i to og pres saften ud i en skål. Pisk flødeosten igennem med flormelissen og vanillesukkeret, til den får en blød konsistens. Rør limesaften i. Vrid roligt vandet af de 5 husblas og vend dem i flødeostblandingen. Pisk let med et piskeris for at gøre massen jævn. Hæld æggehviden op i en skål og pisk den stiv. Den er pisket færdig, når du kan vende skålen på hovedet. Tag cremen i køleskabet og vend den forsigtigt i flødeostblandingen med en dejskraber. Gør bagefter det samme med den stivnede æggehvide. Fordel massen over kiksebunden med dejskraberen, så overfladen bliver pæn jævn. Dæk springformen med plastfolie og køl din lækre lime cheesecake i 4-5 timer. Pynt med limeskal, inden den serveres på et fad.
- Et godt tip: Lav gerne kagen dagen i forvejen, så den kan samle sig i køleskabet natten over. Den er lige så god som nylavet, hvis ikke bedre. God kagefornøjelse.
Vibeke
May 18, 2016
Smelter du ikke husblassen?
admin
June 9, 2016
Jo, det gør processen en del nemmere 😀
Thomas
March 14, 2020
Mangler noget info med det husblas. Brug hellere en anden opskrift. Jeg er startet forfra med en ny opskrift fra en bedre side.