5 køkkenmaskiner du skal eje i 2018

Uncategorized | June 2, 2018 | By

Teknologien udvikler sig helt ekstremt, hvilket den også gør i køkkenet. Der er i dag kommet så hulens mange køkkenmaskiner der kan gøre alting utrolig let for dig.

Så hvis du ikke har fulgt med på hvad der er nyt og hvad der er yt – mest nyt, så får du her 5 køkkenmaskiner du ikke vidste du har brug for i 2018.

Phillips Viva Airfryer health fryer

Navnet ligger måske ikke lige i mundvigen, men det gør dét den kan gøre for dig.

Vi elsker alle sammen friture, men vi ved samtidig at det er utrolig usundt. Det er i dilemma for os, men her kommer Philips med noget revolutionerende.

Hvad nu hvis du kan spise usundt – men hvor det er sundt?

Denne maskine kan lave de bedste pommes frites med hele 80% mindre fedt, som der er mindst lige så sprød som dem du har fået ved den lokale grillbar.

Panasonic MJ-L500 Slow Juicer

Juice og smoothies er simpelthen bare et hit. Det er ved at slå gammeldags læskedrik i form af sodavand med abrikos og hindbær af banen – det er særligt en maskine som passer i den danske sommer 2018, hvor vi nærmest slår varmen i de nærmeste charter-destinationer.

Hvis du skal have en god juicer med en god motor der ikke brænder sammen efter et par omgange, så har du svaret her. Dette gør den ved programmet der netop hedder ”slow juicing”, hvor den sørger for at få det hele med i et roligt tempo.

Sage Smart Kettle BKE820UK

Nej, det har ikke nødvendigvis noget med fitness at gøre, bare fordi den hedder Kettle. Med en kapacitet op til 1,7 liter, med variabel temperatur mellem 80 og 100 grader, samt hele to vanstandsindikatorer, får du her den ultimative elkedel der slukker helt automatisk.

Denne elkedel har en funktion der hedder ”Keep warm” som kan holde væsken varm i helt op til 20 minutter. Og så er den bare utrolig pæn at se på også.

Morphy Richards Sear and Stew Compact

En minimalistisk ekstern kogeplade der har 3 varmeindstillinger, kan rumme 4,5 liter og som samtidig er utrolig pæn at have i køkkenet.

Hvis du ikke skal lave noget helt vildt til aftensmaden, så kan du lige så godt bruge denne lille laban. Du sparer lidt på energien, du gør det lettere for dig selv at kokkerere og så er det bare nogle gange rart med en ekstra kogeplade, hvis der skal laves mad til flere

KitchenAid Nespresso Artisan

Kaffe er med garanti også en del af dit liv, i en større eller mindre grad, og af alle de maskiner der findes, kan det være svært at finde den rigtige.

Denne nespressomaskine har et tryk på 19 bar, ved brygning af kaffen, hvilket gør den utrolig ren. Og så kan den dumme hele 1,4 liter vand, hvilket er meget af en nespressomaskine.¨

Skrevet i samarbejde med kviklanet.dk – steder hvor du får inspiration omkring hvilket lån du skal tage, når du står og mangler det nyeste udstyr til dit køkken. 

Lime cheesecake

Uncategorized | January 8, 2018 | By

Lækker, luftig, lystfuld. Det er lime cheesecake

En cheesecake med lime er perfekt til desserten eller til kaffebordet om eftermiddagen. Et godt alternativ, der skiller sig ud fra mængden i forhold til den klassiske chokoladekage eller småkage. Udvendigt fremstår lime cheesecaken indbydende med sine farver, form og sin dejlige friskhed. Og når du skærer et stykke, bliver du heller ikke skuffet over det indvendige. Denne cheesecake med lime er fyldt med masser af skøn flødeostecreme, der er med til at understrege en lækkerhed i særklasse, når det gælder kage. Lime cheesecake er altså til dig og dine gæster, der ønsker lidt mere af alt det lækre.

Standarden er sat

Det er ikke uden grund, at en lime cheesecake bliver mere og mere populær hos danskerne. Den er lig med fantastisk smag og en flot æstetik. Sammen er det med til at skabe en særlig kage, du sent vil glemme. Så tag og spring ud i det. Den er nem at lave, og både nybegyndere og øvede hjemmebagere kan sagtens være med. Tag opskriften på denne lime cheesecake frem og find ingredienserne – og så er du i gang! Inden længe vil du dufte til og kigge på en lækkerbisken til en cheesecake med lime.  

Lime cheesecake
Serves 8
Write a review
Print
Ingredients
  1. 8-10 personer
  2. Kageform
  3. Høj lime cheesecake – springform på 18 cm i diameter
  4. Lav lime cheesecake – springform på 22 cm i diameter
  5. Pynt
  6. Skallen af limefrugten
  7. Kiksebund
  8. 250 g Digestive kiks (18 stk.)
  9. 100 g usaltet smør
  10. Flødeostecreme
  11. 5 blade husblas
  12. 500 g flødeost naturel
  13. 2 ½ dl fløde
  14. 60 g flormelis +3 spsk.
  15. 1 pasteuriseret æggehvide
  16. 1 spsk. vanillesukker
  17. 1 lime
Kagen
  1. Beklæd springformen med bagepapir, så det passer med formen. Smelt smørret i en gryde på kogepladen eller i en skål i mikrobølgeovnen. Knæk kiksene i mindre stykker og kom dem i en plasticpose. Knus dem med hænderne eller en kagerulle, indtil de er som ganske fint rasp. Rør de knuste kiks og det smeltede smør godt sammen. Blandingen skal være fugtig, ikke tør. Tryk derefter blandingen ud i bunden af springformen, så den har en lige tykkelse over det hele. Lad den køle ned et koldt sted i ca. 30 minutter. Gerne i køleskabet.
Fyld
  1. Hæld koldt vand i en skål og udblød de 5 blade husblas i ca. 5-10 minutter. Pisk fløden til en let creme. Tilsæt de 3 spsk. flormelis lidt ad gangen under piskningen. Cremen sættes i køleskabet. Vask dernæst limefrugten og riv skallen på en tallerken. Del så limefrugten i to og pres saften ud i en skål. Pisk flødeosten igennem med flormelissen og vanillesukkeret, til den får en blød konsistens. Rør limesaften i. Vrid roligt vandet af de 5 husblas og vend dem i flødeostblandingen. Pisk let med et piskeris for at gøre massen jævn. Hæld æggehviden op i en skål og pisk den stiv. Den er pisket færdig, når du kan vende skålen på hovedet. Tag cremen i køleskabet og vend den forsigtigt i flødeostblandingen med en dejskraber. Gør bagefter det samme med den stivnede æggehvide. Fordel massen over kiksebunden med dejskraberen, så overfladen bliver pæn jævn. Dæk springformen med plastfolie og køl din lækre lime cheesecake i 4-5 timer. Pynt med limeskal, inden den serveres på et fad.
Notes
  1. Et godt tip: Lav gerne kagen dagen i forvejen, så den kan samle sig i køleskabet natten over. Den er lige så god som nylavet, hvis ikke bedre. God kagefornøjelse.
Sundmums http://sundmums.dk/

Den sunde forvandling

Uncategorized | November 16, 2016 | By

Sæsonen for nytårsforsætter er over os, og der er tradition for at tælle kalorier og påbegynde nye, sunde vaner. Det er der intet galt med – tværtimod! Hvis man dog hører til den gruppe af mennesker, som har svært ved totalt at fravælge de søde sager fra den ene dag til den anden, giver vi dig her de sunde smutveje og tricks til at gøre hverdagens både sødere og sundere.

Det kan være rigtigt svært at udelukke alle søde sager fra den ene dag til den anden. Desuden tror vi på, at man holder den sunde livsstil bedst og i længst tid ved at imødekomme den søde tand. Dette kan gøres ved at tage udgangspunkt i ens yndlings søde sag, og dernæst tænke i nye og sundere baner. Her kommer derfor nogle eksempler på hvordan vi selv har haft held med at implementere det sunde i det søde:

Is på!

Hvis du ligesom os elsker is, er der mange måder hvorpå denne dessert kan piftes op og gøres noget sundere.

Først og fremmest findes der tonsvis af gode opskrifter på kaloriefattig is på nettet. Modsat meget af det fedtfattige is, som du køber i butikker, så smager det faktisk godt, når man selv laver det.

Is er en traditionel dessert, som både kan nydes alene og indgå som tilbehør til en dessert. Ønsker man isen for isens skyld, er et godt alternativ at lave sorbet. Hvis man har en ismaskine, er dette både nemt og lækkert at lave selv. Fx kan man tage et par lidt overmodne pærer, som er blevet lidt bløde i konsistensen, og tilsætte lidt sød, vaniljeessens og citronsaft. Giv den en tur i ismaskinen og vupti – hjemmelavet, sund sorbetis uden sukker og fløde. Hvis du ikke har en ismaskine stående, kan det faktisk være en investering i de sundere alternativer at tage et hurtigt lån til en sådan.

Mindre sukker uden suk

Mange gange handler det sunde alternativ om at ’tricke’ hjernen. Det tager lang tid at vænne hjernen af med behovet for et ’sukkerchok’. Dog findes der stadigmange sunde alternativer, som er søde nok i sig selv til at snyde hjernen.             
En anden måde hvorpå din nye ismaskine kan komme i brug er ved at lave en sund is-version af kærnemælk. Hvis man oveni serverer denne som tilbehør til en lækker, sød sag, er der ingen der vil kunne smage forskel.

Fx er ananas og banan eksempler på frugter, som er meget søde i sig selv. Derudover har begge frugter så meget frugtsukker i sig selv, at disse karamelliserer, når de varmes op. et godt tip er derfor vikle et stort stykke ananas ind i sølvpapir og grille denne i cirka 10 minutter på grillen. For bananens vedkomne er denne også god at grille, fx også rullet ind i sølvpapir og tilsat et skvæt god cognac.

På med ekstra protein

Endnu en god måde at gøre de søde sager en tand sundere, er ved at erstatte en del af sukker og mel med proteinpulver.

Proteinpulver ligner sukker og mel meget, på både konsistens og smag. Hvis dit proteinpulver er tilsat smag, kan du bruge dette til spændende bageopskrifter, som du derudover kan supplere op med frugt. Et godt eksempel er, at bage proteinpandekager med banan, tilsat proteinpulver i stedet for mel, eller blåbærmuffins med hele blåbær og proteinpulver med smag af bær. Huskereglen er, at hvis du erstatter mel med proteinpulver, skal du i stedet tilføje lidt bagepulver til opskriften.

Implementer de sunde alternativer

Ved mange traditioner tilknytter sig specifikke traditioner i forhold til mad. De gængse traditioner indebærer, at vi fx spiser lagkage og boller med tandsmør til fødselsdag. Disse meget etablerede traditioner kan være svært at lave om på fra den ene dag til den anden. Men der findes også mange traditioner, hvor det er nemmere at implementere de sunde alternativer.

Ved rejsegilder er der tradition for at servere hotdogs. Når fundamentet er lagt, spærene står og facadedøren er sat i, er det tradition at fodre de mange hårdtarbejdende håndværkere og venner af med hotdogs. Men i stedet for de røde pølser og hvide brød, kunne man jo forsøge sig med fuldkornsbrød, pølser med mere kød og mindre fedt, samt hjemmelavet og sundere remoulade og ketchup.