Sundt nøddebrud med is

Jeg fik denne opskrift af en veninde, som havde lavet den til en venindekomsammen. Den er yderst simpel, let at lave og med få ingredienser, men samtidig vildt lækker og kun en smule syndig. Der er ikke tilsat sukker, men kagen er naturligt sødet af kanel, tørrede morbær, chokolade og abrikoser. Jeg har lavet den mange gange, men har dog erstattet den oprindelige frosting med en fedtfattig sorbetis for at gøre den lidt mere festlig.

Sundt nøddebrud med is
Write a review
Print
Prep Time
20 min
Cook Time
25 min
Prep Time
20 min
Cook Time
25 min
Ingredienser til en kage til 4 personer
  1. 50 gr. hasselnødder
  2. 50 gr. Mandler
  3. 25 gr. Sesamfrø
  4. 25 gr. Abrikoser
  5. 25 gr. Morbær
  6. 1 æg
  7. 1 tsk. Kanel
  8. Eventuelt 50 gr. Mørk chokolade.
Instructions
  1. Instruktioner
  2. Start med at riste hasselnødderne på en varm pande uden fedtstof i 15 minutter. Varmen gør, at den søde nøddesmag træder frem. Du kan nulre skallen af, hvis du foretrækker nødderne uden, ellers plejer det meste at falde af, når du hakker dem fint. Hak ligeledes abrikoserne, mandlerne, morbær og eventuelt chokolade og bland det sammen i en skål. Beklæd en lille rugbrødsform med bagepapir, eller brug en muffinform smurt med lidt fedtstof. Fordel dejen heri.
  3. Bag kagen på 170 grader i omkring 25 minutter, og lad den køle af, før du spiser den.
Sundmums http://sundmums.dk/
De fleste ingredienserne er forholdsvis nemme at få fat i, i almindelige supermarkeder, men Morbærrene skal du i en specialbutik eller på nettet for at købe – jeg bruger for det meste Superfruit Morbær, når jeg kan finde dem, men det er nok en smagssag. Jeg tilsætter altid lidt god mørk chokolade, men det er egentlig ikke en del af den originale opskrift, så det kan udelades.

Sidst jeg lavede kagen til en hyggeaften med kæresten, serverede jeg sorbetis til. Jeg har egentlig aldrig været særlig stor fan af sorbet is, men min kæreste havde fået et farligt gavekort af hans bror, på ikke mindre end 500 kr. til Paradis is. Normalvis bestiller jeg altid varianter af chokoladeis, men jeg følte ikke rigtig, at jeg kunne tillade mig en helt boks med chokolade, så i stedet valgte jeg med fornuften og afprøvede et par af deres sorbet varianter. Jeg blev positivt overrasket over især deres appelsin og champagnesorbet, som kom til at akkompagnere min nybagte nøddebrud kage, der var blevet kold efter gåturen forbi Paradis is. Nødder, chokoladen og det tørrede frugt kan godt blive liige lidt sødt, og sorbetisen gav desserten et syrligt strejf. Det var super lækkert og kan kun anbefales. Skal kagen serveres til en speciel lejlighed, kan den pyntes med strejf af smeltet chokolade, mynteblade på toppen og en kugle is ved siden af.

Sund Snickers bar

Sund Snickers bar – en perfekt protein- og energikilde

En sund Snickers bar tager førertrøjen på, når det gælder sunde snacks. Og det er med god grund, at den topper på listen over bars. Nødder og chokolade er den perfekte kombination til en lækker sund Snickers bar. Det kan hurtigt blive din helt nye favorit og redning, når den søde tand presser på. Den er et super alternativ til de mange kaloriebomber, der lurer lige om hjørnet. Spis den som et mellemmåltid, en snack når du er lækkersulten eller lige inden din træning. Så kommer der for alvor fut under cellerne, fordi du får energi i en fart. Tag den med i lommen eller i tasken. Den har god størrelse, der er nem at tage med på farten. Hvor som helst. Og når som helst.

Hjemmelavet sund Snickers bar

Du kan tage den nemme løsning og købe dine energibarer i butikken, men det er til en dyrere pris. Eller du kan lave en sund Snickers bar selv og ikke bare gøre det billigere for dig selv, men du kan også få netop den smag og konsistens, som du vil. Samtidig kan du tilføje præcis den mængde protein og kulhydrat, som du har brug for. De unødvendige tilsætningsstoffer, der er i købte snackbarer, behøver du heller ikke at spekulere på. En hjemmelavet sund Snickers bar indeholder kun det, du putter i. Og så er baren bare så nem og hyggelig at lave, at det faktisk ikke kan betale sig at lade være. Prøv denne lækre opskrift, og du kan ikke undgå at blive fan af en skøn, sund Snickers bar. Du vil blive overrasket over, hvor tæt på de rigtige Snickers, den smager. Opskriften guider dig sikkert igennem, indtil det ligger på rygraden at lave dem. Måske kan opskriften endda give dig nye idéer til andre sunde snackbarer, og så er din snackbibel pludselig blevet født.

Snickers bar
Serves 12
Write a review
Print
Ingredients
  1. Sund Snickers bar – 15 stk.
  2. 200 g mørk chokolade 70-80%
  3. 1 spsk. kokosolie
  4. 1 dl saltede peanuts
  5. ½ tsk. vaniljepulver
  6. 200 g crunchy peanutbutter uden sukker
  7. 1 dl usaltede nødder af en anden slags, fx jordnødder
  8. 25 g olie
  9. Til en sødere smag – 1 tsk. Perfect sød (kaloriefrit flydende sødemiddel)
Instructions
  1. Begynd med at hakke nødderne groft. Smelt peanutbutter i en gryde. Tilsæt smør, de hakkede nødder og vaniljepulver. Også Perfect Sød, hvis du har valgt det. Bland det godt sammen til en tyk masse. Beklæd en form med bagepapir og kom blandingen i. Den køles ned i 2 timer, indtil den er helt hård. Skær derefter peanutmassen i de størrelser stykker, som du ønsker. Smelt chokoladen og kokosolien sammen over vandbad. Rør rundt. Dyp peanutstykkerne i chokoladen og lad chokoladen stivne. Så er de klar til at blive spist løst af.
Sundmums http://sundmums.dk/